> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# White Collar snupper CSI: Miami-stjerne
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/white-collar-snupper-csi-miami-stjerne/
- Published: 2012-08-16T07:55:47.000Z
- Updated: 2012-08-16T07:55:47.000Z
- Author: Søren S. Schmidt
- Tags: CSI: Miami, Nyheder, The West Wing, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

Du kender hende formentlig som enten Calleigh Duquesne fra CSI: Miami. Eller måske som Ainsley Hayes fra The West Wing.  
Men snart skal du vænne dig til at se Emily Procter som ny chef for FBIs White Collar Division i New York i hitserien White Collar.  
Emily Procter er nemlig blevet castet til en rolle som Peter og Neals nye chef, den pragmatiske og ekstremt ambitiøse Assistant Special Agent in Charge Amanda Callaway, i USA Networks populære serie White Collar. Det skriver Tvguide.com.  
Rollen som den ærgerrige og viljestærke Special Agent bliver kastet ind i seriens fjerde sæson for at prøve at holde lidt styr på de to kreative hovedpersoner, FBI-agenten Peter (Tim DeKay) og hans ‘konsulent’ Neal (Matt Bomer). Emily Procter skal spille Amanda Callaway i indtil videre to episoder af White Collar, men eftersom hun er fri på markedet, er det oplagt at bruge hende i flere afsnit.  
Emily Procter havde nemlig en af de helt store roller i CSI: Miami, som CBS i maj besluttede at lukke efter ti succesfulde sæsoner.