> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Star Trek-legende skal være med i The Big Bang Theory
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/star-trek-legende-skal-vaere-med-i-big-bang-theory/
- Published: 2012-03-02T07:53:33.000Z
- Updated: 2012-03-02T07:53:33.000Z
- Author: Jeppe Børsting
- Tags: Fringe, Jim Parsons, Leonard Nimoy, Nyheder, The Big Bang Theory, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

De fem nørder, som udgør kernen i komedieserien The Big Bang Theory får besøg af en af deres helt store helte i et af de kommende afsnit.  
For Leonard Nimoy har sagt ja til en lille rolle i det afsnit af The Big Bang Theory, som sendes på amerikansk tv den 29\. marts. Nimoy var en af de bærende figurer i den legendariske originale Star Trek serie, hvor han spillede rollen som Spock.  
Jim Parsons rolle som Sheldon i The Big Bang Theory er besat af Nimoy, og derfor kan vi nok vente noget af en reaktion, når de to mødes i slutningen af komediens igangværende sæson.  
Siden Star Trek, der begyndte i 1966, har Nimoy haft mere end svært ved at løsrive sig fra rollen som Spock, der siden er blevet noget af en kult-figur. På det seneste har Nimoy i stedet specialiseret sig i at lægge stemmer til animerede figurer, men han havde for to år siden en rolle, der fyldte 8 afsnit af sci-fi serien Fringe.  
I The Big Bang Theory har Sheldon flere gange refereret til Spock. Se for eksempel klippet herunder, hvor han kommer i besiddelse af en serviet, som Leonard Nimoy har tørret sig om munden med.