> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Rap Fyr I LA-stjerne: Vil aldrig mødes med røvhullet Will Smith
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/rap-fyr-i-la-stjerne-vil-aldrig-m-c3-b8des-med-r-c3-b8vhullet-will-smith/
- Published: 2011-12-29T09:06:35.000Z
- Updated: 2022-01-12T15:46:11.000Z
- Author: Jeppe Børsting
- Tags: Fresh Prince Of Bel Air, Nyheder, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

Holdet fra serien The Fresh Prince Of Bel Air, på dansk kaldet Rap Fyr I LA, har netop mødtes for at mindes deres seks sæsoner på tv. Men mødet blev til uden selskab fra Janet Hubert, der spillede Tante Vivian i seriens tre første sæsoner. For hun kan ikke holde Will Smith ud og mener han skylder hende en undskyldning.

  
55 årige Janet Hubert spillede Will Smiths tante fra 1990-1993, hvorefter hun blev udskiftet med skuespillerinden Daphne Maxwell Reid. Og det tyder på Will Smith var med til at tage den beslutning.

  
– Der bliver aldrig nogen genforening, for jeg vil aldrig lave noget som helst med et røvhul som Will Smith, siger Jane Hubert til tmz.com.  
– Han er stadig en egoist og er aldrig vokset op. Den her konstante genforenings-ting vil aldrig ske mens jeg lever med mindre der kommer en undskyldning, og det ord kender Will Smith ikke, siger Jane Hubert.

  
Da Janet Hubert forlod Rap Fyr I LA i 1993 var det angiveligt fordi, hun havde brudt sin kontrakt med serien. Men I sin bog om tiden på tv, *Perfection Is Not A Sitcom Mum,* langer hun flere gang ud efter seriens bagmænd, og beskyder dem for at fjerne skuespillere fra serien, der kunne overstråle Will Smith. Ligesom hun er vred over, at Will Smith i høj grad blev brugt til at promovere serien, på bekostning af andre skuespillere i serien, der blev skubbet i baggrunden.

  
Fejden mellem Will Smith og Janet Hubert har varet siden hun forlod serien.