> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Ny serie: Harry Potter møder Law and Order
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/ny-serie-harry-potter-m-c3-b8der-law-and-order/
- Published: 2011-05-07T07:05:44.000Z
- Updated: 2011-05-07T07:05:44.000Z
- Author: Jeppe Børsting
- Tags: NBC, Nyheder, The West Wing, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

Det er pilot-sæson i den amerikanske tv branche. Det betyder, at de store og mindre store tvkanaler skal se hvad de kan støve op af spændende nye serier til den kommende sæson. Vi har tidligere beskrevet nogle af [de serier vi ser mest frem til ](http://34.243.27.106/tv-nyheder/her-er-3-af-de-mest-lovende-nye-tvserier/?ref=responsible-uakari.pikapod.net "Her er 3 af de mest lovende nye tvserier")at tænde for til efteråret. Men der er endnu en serie, der allerede har fået en fanskare online.  
17th Precinct hedder serien, og ja, der er tale om en politiserie – med et twist.  
Den store interesse stammer blandt andet fra, at det er Ron Moore, der står bag 17th Precinct. Han er mest kendt for at have genopfundet kult sci-fi serien Battlestar Galactica, der løb over amerikanske tvskærme fra 2004 til 2009\. Battlestar Galactica havde en mindre, men ret fanatisk fanskare, der uge efter uge fulgte den særlige gruppe flygtninge i rummet, der blev jagtet af avancerede robotter.  
Ron Moores nye tvserie er da heller ikke helt uden fantasi. Den bliver beskrevet som et mix mellem Harry Potter og den mere realistiske politiserie Law & Order. Der skulle være tale om en politiserie, som altså udspiller sig i en verden hvor der findes magi og mytiske væsner.  
Flere af skuespillerne fra Battlestar Galactica har også fundet vej til 17th Precinct. Det gælder Jamie Bamber, James Callis og Tricia Helfer – som Battlestar-fans vil genkende som ‘Number Six’. Desuden har Smallville veteranen Kristin Kreuk, som spillede Lana Lang, også sagt ja til en rolle, og det samme har Stockard Channing, som spillede præsidentfrue i The West Wing i begyndelsen af 00’erne.  
17th Precinct får chancen for at overbevise cheferne på kanalen NBC om at den er værd at satse på til næste sæson, og så kan vi kun glæde os til at se resultatet.