> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Johnny Depp er med i 21 Jump Street-film
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/johnny-depp-er-med-i-21-jump-street-film/
- Published: 2011-06-11T09:00:39.000Z
- Updated: 2011-06-11T09:00:39.000Z
- Author: Søren S. Schmidt
- Tags: Johnny Depp, Nyheder, Superbad, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

For efterhånden rigtig mange år siden spillede en ung skuespiller ved navn Johnny med i ungdomsserien 21 Jump Street. Nu bliver serien til film og Johnny – der i mellemtiden er blevet verdensstjerne – er med igen!  
Tilbage i 1987 fik den kun 24-årige skuespiller [Johnny Depp](http://www.imdb.com/name/nm0000136/?ref=responsible-uakari.pikapod.net "Johnny Depp på IMDB") sit gennembrud i krimi-drama-serien 21 Jump Street, der handler om en gruppe unge undercover politi-agenter, der efterforsker kriminalsager i high schools, gymnasier og andre steder, hvor de kan falde ind uden at vække opsyn.  
Siden da er der løbet meget vand i åen og unge Johnny er blevet en af Hollywoods allerstørste stjerner. Men derfor er han ikke for fin til at stå ved, hvor det hele startede.  

[![](https://i0.wp.com/34.243.27.106/wp-content/uploads/2011/06/images.jpg?resize=127%2C195 "images")](http://34.243.27.106/tv-rygter-og-sladder/johnny-depp-er-med-i-21-jump-street-film/attachment/images-5/?ref=responsible-uakari.pikapod.net)

Johnny Depp, som han så ud i 21 Jump Street tilbage i 1987.

  
Derfor har han sagt ja til en mindre cameo rolle i den kommende filmatisering af den dengang så populære tvserie.  
– Det tog en hel del forhandlinger og snakken frem og tilbage, men vi fik aftalen til sidst. Vi er super-lykkelige over det, ikke bare fordi det selvfølgelig er godt for filmen, men også fordi det giver også en chance for at hive Johnny tilbage, hvor han hører til, siger en anonym kilde fra produktionen ifølge scrapetv.com.  
Johnny Depp medvirker i denne sommer også i Tim Burtons genindspilning af en anden tvserie af ældre dato, Dark Shadows, hvor han spiller hovedrollen som Barnabas Collins – [læs mere om det projekt her](http://34.243.27.106/tv-nyheder/kult-tvserie-bliver-til-johnny-depp-film/?ref=responsible-uakari.pikapod.net "Læs om genindspilningen af Dark Shadowd").  
Filmen, der også hedder 21 Jump Street, har Channing Tatum (The Eagle, She’s the Man), Jonah Hill (Superbad, Knocked Up, How To Train Your Monkey) og rap-stjernen Ice Cube i hovedrollerne, og får premiere til marts næste år.