> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Her er den nye Eddie Murphy
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/her-er-den-nye-eddie-murphy/
- Published: 2013-02-10T10:26:43.000Z
- Updated: 2013-02-10T10:26:43.000Z
- Author: Jeppe Børsting
- Tags: A Few Good Men, Eddie Murphy, Nyheder, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

Eddie Murphy fik stor succes som Detroit-politimanden Axel Foley, der tager til Beverly Hills i de tre Frækkere End Politiet Tillader-film. Der er gået næsten 20 år siden den sidste af de tre film ramte biograferne i 1994 – så nu kommer tvserie udgaven.  
Og det bliver altså ikke med Eddie Murphy i hovedrollen. Den er i stedet gået til Brandon T. Jackson, der skal spille rollen som Alex Foleys søn, Aaron Foley.  
Eddie Murphy vil gentage rollen som Alex Foley i det første afsnit, og han har efter sigende selv anbefalet Brandon T. Jackson til rollen – Jacksons hidtil største rolle kom i filmen Tropic Thunder.

### Usual Suspects stjerne er også med

En af Hollywoods legendariske komikere har også sagt ja-tak til en rolle i serien. Det gælder Kevin Pollack, der skal spille en politiadvokat i Beverly Hills Cop. Pollack var med i seriøse film som The Usual Suspects og A Few Good Men, men er mest kendt som komiker. Senest har Pollack lavet sit eget online talkshow, hvor han snakker med store Hollywood-navne om deres karrierer.  
Det er den amerikanske tvstation CBS, der planlægger serien baseret på de tre film, og det første afsnit af Beverly Hills Cop serien går i gang så snart seriens showrunner Shawn Ryan (The Shield) leverer et manuskript. Det er planen at serien skal debutere efter sommerferien, når 2013-2014 sæsonen går igang.  
Hvor Eddie Murphy lod som om han kom fra Detroit da han spillede Axel Foley, så er Brandon T. Jackson faktisk vokset op i byen, så den del af historien er da i orden!