> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# ’Forbrydelsen’ storhitter i UK
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/forbrydelsen-storhitter-i-uk/
- Published: 2011-02-22T15:53:14.000Z
- Updated: 2011-02-22T15:53:14.000Z
- Author: Søren S. Schmidt
- Tags: BBC, Forbrydelsen, Fox, Nyheder, Sofie Gråbøl, The Killing, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

Den Emmy-nominerede danske krimiserie Forbrydelsen er hurtigt blevet populær i Storbritannien.  
[BBC4](http://www.bbc.co.uk/programmes/b00y4z22?ref=responsible-uakari.pikapod.net "Læs mere på BBC4s hjemmeside om The Killing") viser i disse uger første sæson af den danske krimiserie Forbrydelsen, der på engelsk er blevet til ’The Killing’. Og både de engelske anmeldere og tv-seere er meget begejstrede for det dystre, danske krimidrama.  
Journalist Sam Wollaston, der er anmelder for den store engelske avis [The Guardian](http://www.guardian.co.uk/tv-and-radio/2011/jan/24/tv-review-the-tudors-the-killing?INTCMP=SRCH&ref=responsible-uakari.pikapod.net "Forbrydelsen hitter i UK, læs mere hos www.guardian.co.uk"), er især begejstret for Sofie Gråbøls præstationer og sammenligner The Killing med den roste svenske krimiserie om politiinspektøren Kurt Wallander.  
’The Killing er alvorsfuld, nervepirrende og interessant, og lader aldrig seeren glemme, at et mord er en forfærdelig menneskelig tragedie’, skriver Sam Wollaston blandt andet, inden han roser især Sofie Gråbøl for sit brillante skuespil som vicekriminalkommissær Sarah Lund.  
Serien, der blev nomineret til en Emmy for Bedste internationale drama, er efterhånden blevet vist i en række europæiske lande og er også på vej i en amerikansk udgave, produceret af [Fox](http://www.fox.com/?ref=responsible-uakari.pikapod.net "Se flere tv-serier fra Fox") for netværket [AMC](http://www.amctv.com/originals/the-killing/about/?ref=responsible-uakari.pikapod.net "Læs mere om den amerikanske udgave af Forbrydelsen"), og forventes at få premiere over there i løbet af foråret.  
Tredje sæson af den populære krimiserie er ved at blive produceret i øjeblikket, og man regner med, at Sarah Lund og hendes karakteristiske sweater atter toner frem på de danske tv-skærme i september 2012.