> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Charlie Sheens Anger Management kommer på TV3+ allerede i juli
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/charlie-sheens-anger-management-kommer-pa-tv3-allerede-i-juli/
- Published: 2012-07-18T08:52:41.000Z
- Updated: 2012-07-18T08:52:41.000Z
- Author: Jeppe Børsting
- Tags: Nyheder, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

Nu kommer Charlie Sheens splinternye komedieserie Anger Management på dansk tv.  
TV3+ har købt Anger Management og vil begynde at vise den allerede fra den 30\. Juli.  
Serien har først lige haft amerikansk premiere og der er kun vist 4 af de i alt 10 afsnit, som første sæson består af.  
Anger Management trak pæne seertal til seriens debut og beviste at der stadig er salg i Charlie Sheen, selvom han var ude i noget af en offentlig rutsche-tur, efter han sidste år blev fyret fra serien Two And A Half Men.  
I Anger Management spiller Charlie Sheen en pensioneret baseball-spiller, der nu er vredesterapeut. Han har en dele-datter, eks-kone, ung kæreste og meget besværlige patienter. I det hele taget minder Anger Management meget om Two And A Half Men i stilen, men med dens succes er det måske ikke så mærkeligt.  
Sheen tog masser af stoffer, flyttede sammen med pornostjerner og tog på en national tour med et vanvittigt one-man show, efter han blev fyret fra Two And A Half Men. Angiveligt har han dog fået styr på privatlivet igen, og indrømmet at han var langt ude.