> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://responsible-uakari.pikapod.net/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Alcatraz-fans irriterer vagterne på det rigtige Alcatraz-fængsel
- URL: https://responsible-uakari.pikapod.net/alcatraz-fans-irriterer-vagterne-pa-det-rigtige-alcatraz-faengsel/
- Published: 2012-01-27T09:01:20.000Z
- Updated: 2023-07-13T16:40:04.000Z
- Author: Jeppe Børsting
- Tags: Alcatraz, Alcatraz sæson 1, JJ Abrams, Jorge Garcia, Nyheder, #Import 2023-07-01 09:20, #Import 2026-09-30 20:04

JJ Abrams nye Alcatraz-serie har kun været på skærmen i lidt mere end en uge, men den har allerede fået fans til sende vagterne i det nedlagte Alcatraz-fængsel i San Fransisco på overarbejde.  
For siden serien debuterede har vagterne i det tidligere fængsel oplevet, at fans af serien stikker af fra de guidede ture og forvilder sig ind i lukkede områder, for at lede efter nogle af de rum som serien afbilleder.  
En talsmand for den amerikanske park-tjeneste, der vedligeholder Alcatraz, siger til tmz.com, at de fejlinformerede fans leder efter et super hemmeligt rum, der er med i serien og som bliver kaldt Bat-hulen under Alcatraz. I serien er rummet fyldt med gadgets og udstyr.  
For at forhindre de omstrejfende fans i at lede efter noget der ikke findes, har man nu sat et skilt op på den guidede tour, hvor der står:  
– Tvserien Alcatraz er fiktion, og mange af de områder den afbilleder er ikke rigtige. Lukkede områder beskytter dig, historiske bygninger og redeliggende fugle.  
I serien er Sam Neil og Jorge Garcia de centrale figurer, men om de er at finde på den guidede tur i fængslet er nok også tvivlsomt.